WOD Træning
WOD står for Workout Of the Day og er en form for cirkeltræning, hvor vi arbejder med et vidt spektrum af øvelser, der altid inkluderer arbejde med egen kropsvægt, TRX udstyr og en eller flere øvelser på stepbænke. Træningen foregår på forskellige stationer, som man skifter imellem igennem timen og samlet rammer en WOD time en god variation af kredsløbstræning, styrke og udholdenhedstræning. Instruktøren sørger for at hver træningsstation, hvad enten det er styrke, kondition eller udholdenhed, har flere niveauer, så alle kan træne med på ‘dagens træning’.