yoga
Vinyasa yoga
Vinyasa er en yogaform, hvor øvelserne er sat sammen i længere sekvenser. Vinyasa yoga lægger vægt på at åndedræt og bevægelse smelter sammen i et kropsligt flow, der både giver sved på panden, styrke og smidighed.
Hver sekvens instrueres grundigt og klassen afsluttes altid med stræk og afspænding.
Yogaflow
Yogaflow er en blanding af Vinyasa Yoga og Pilates. Her kommer vi både igennem klassiske Vinyasa bevægelsessekvenser, styrkegivende øvelser og får trænet balancen. I Yogaflow timerne har vi stort fokus på at træne mobilitet og fleksibilitet gennem øvelser med stræk og styrke og altid med åndedrættet som guide.
Slow yoga
Slow yoga er handler om at give slip, finde ro og restituere eller ‘give lidt tilbage til din krop’. Igennem blide og længerevarende stræksekvenser har vi fokus på at stresse af og geare ned både fysisk og mentalt. De udvalgte øvelser, hvor kroppen er støttet af tæpper, puder og blokke, har tilhensigt at øge smidighed og bevægelighed og give dig en chance for at genopbygge krop og sind.
Yin yoga
Yin yoga er en form for yoga hvor tempoet er langsomt og hvor hver position (asanas) holdes længere end i andre
yogaformer. Med sin meditative rytme er Yin yoga en meget blid yogaform, der samtidig arbejder med dybdegående stræk og øget bevægelighed.
Hatha yoga
Hatha yoga er den ‘originale’ yogaform, fra hvilken alle andre yogaformer udspringer. De klassiske positioner (asanas) forbereder kroppen til meditation og hver stilling praktiseres med ro og fuld opmærksomhed. Timen er baseret på en grundlæggende viden om kroppens fysik og samspillet mellem sindet og den psykiske energi og der arbejdes primært med temaer som knytter sig til kroppens energisystem, kendt som meridianbanerne. I timen fokuserer vi på at frigøre blokeringer, smidiggøre og styrke.